Plastik spolerer enestående naturområder

Lokale papuanere kæmper bravt mod plastikforurening

Havet og strandene omkring Papua flyder med store mængder af plastik. Det er ikke kun det lokale affald i form af emballage, flasker og poser, men også mikroplastik, der kommer hertil med Stillehavets havstsrømme.

Det fjerntliggende Papua er tyndt befolket i forhold til resten af Indonesien, men er et område med en meget stor biodiversitet, både til lands og til vands, og det gør det til et særligt sårbart område. Det var derfor skræmmende at konstatere de store mængder af plastikaffald der flyder i naturen.

På samme tid var det opløftende at opleve de mange lokale initiativer mod plastikforurening, der spirer frem her.

Det er konklusionen efter tre måneders Ekspedition Plastik ved Papua i Indonesien.

Ekspedition udgik fra provinshovedstaden Jayapura, der ligger tæt på grænsen til Papua Ny Guinea. Efter længere tids skibs-reparationer her, sejlede ekspeditionen langs Papua’s nordlige kyst til øgruppen Raja Ampat, for så at slutte af i byen Sorong. En tur på 1000 sømil.

Man tror det er løgn

At der er problemer med plastik, kom vel egentlig ikke som nogen overraskelse, og dog – der er forskel på at have læst noget i rapporter og artikler og så at se det med sine egne øjne. Det er næsten ikke til at tro, at det er sandt, når man ser de store mængder af plastikflasker, -poser, -kasser og andet, der ligger og gynger i vandkanten. For ikke at tale om de bræmmer af både makro- og mikroplastik, der tegner omridset af øerne på strandene både på selve Papua, og især på alle de mindre øer i Raja Ampat.

Vores prøver af havvandet bekræftede, at mikroplasten er overalt. Særligt slemt står det til omkring øgruppen Raja Ampat, som er en marin nationalpark, der rummer en helt utrolig høj biodiversitet. 80 pct. af alle arter i havet findes i dette område. Vi fandt både i vores mantatrawl-prøver og på strandene her så store mængder mikroplastik, som vi ellers kun har set i de store plastiksupper midt i Atlanterhavet ved Bermuda og i Stillehavet ved Hawaii, hvor vi på tidligere ekspeditioner har indsamlet dokumentation.

Mikroplast følger med krill og plankton

Det tyder på, at der kan være en skræmmende sammenhæng mellem mængden af marint liv og mængden af mikroplastik i havet. En antagelse, der bestyrkes af de observationer, Ekspedition Plastik gjorde omkring Island i april 2019. Her bemærkede vi, at jo flere hvaler vi så i et område, jo mere mikroplastik var der i vores prøver. I første omgang var det noget, der undrede os. Men ved nærmere eftertanke virker det logisk, at de samme havstrømme, der fører mange næringsstoffer som zooplankton og krill med sig, og som giver grundlag for en stor biodiversitet lige fra rejer til hvaler, også fører meget mikroplastik med sig.

Dyr spiser plastik og dør af sult

Endnu ved ingen, hvad de store mængder plastik på længere sigt gør ved dyr, insekter, planter, fisk og koralrev. Forskningen er stadig ny, begrænset, og resultaterne lader vente på sig. Men det er sikkert, at plastik i større mængder kan give en mæthedsfornemmelse hos både fisk, fugle og skildpadder, der så dør af sult, eftersom de ikke får reel næring og ikke kan komme af med plastikstumperne, fordi de ikke nedbrydes i maven. Der er også sporet deformiteter i muslinger som følge af mikroplastik. Dertil kommer en række tilsætningsstoffer i forskellige typer plastik, hvis skadevirkninger på diverse organismer inkl. menneskekroppen, videnskaben stadig arbejder på at udrede.

Ude af syne ude af sind

I mellemtiden kan vi græmme os over mængderne af plastik, og hvor uoverskueligt det virker, at gøre noget ved problemet i en del af verden, hvor affald tidligere bestod af kokosskaller, bananskræller og palmeblade, som befolkningen dumpede i naturen. Regnen, floden, tidevandet tog det jo med, og det blev nedbrudt i havet. Men det er ikke tilfældet med plastikaffald, der bare bliver nedbrudt til mindre stykker. Til trods for at der er en voksende bevidsthed omkring dette, mødte vi i Papua lokale børn, der stadig tror, at plastikaffald bare forsvinder i det store hav. Det gør det jo på sin vis også. I hvert fald ud af syne for en stund. Men vi så også, hvordan affaldet kom tilbage igen med tidevandet og blev hængende i mangroveskovenes rødder, eller på strandene

Lokale kæmper mod plastik i naturen

Heldigvis kan man også glæde sig over, at lokale initiativer mod plastikforurening spirer frem, og at der bliver oplyst mere og mere om det, også blandt børnene.

Det varede dog lidt, før det gik op for os. Og hvis det ikke var fordi vores gode gamle skib S/Y Christianshavn havde motorskade og diverse andre skavanker, der tvang os til at blive i Jayapura i seks uger, havde vi måske aldrig opdaget, at det faktisk vrimler med gode og dedikerede lokale kræfter, der kæmper for at dæmme op for mængderne af plastik.

Det første, vi lagde mærke til, var, at vores værtsmutter lavede farverige dekorationer af brugte plastikflasker og bøtter.

Så fandt vi ud af, at grupper af frivillige jævnligt samledes for at rydde op i deres respektive nabolag.

Vi mødte en ung mand og hans onkel, der havde startet deres egen lille organisation, som mobiliserede frivillige til at rydde op i mangroveskoven.

Vi besøgte myndighederne, der prøvede at motivere borgerne til at aflevere plastikflasker mod en lille pengebelønning. Ulempen var, at indsamlingscentralen lå et godt stykke uden for alfarvej, hvilket nok er årsagen til, at kun et fåtal af borgere indtil videre er med i ordningen.

Juletræer og modetøj af plastikaffald

Og vi opdagede at i flere af husene i vores nabolag var de i gang med af lave juletræer af plastikaffald. Det viste sig, at der var en stor konkurrence i gang om at lave det flotteste juletræ. Vi var jo var så ”heldige”, at vi blev meget længere end forventet i byen, og vi kunne derfor nå af være med til afgørelsen og se den imponerende udstilling af hundredvis af juletræer lavet af affaldsplastik. Forudsætningen for at deltage i konkurrencen var, at man ved tilmeldingen afleverede 10 kilo tomme plastikflasker.

Der deltog over 400 juletræer i konkurrencen, hvor både private familier, vennegrupper, studerende, kollegaer eller små organisationer havde overgået hinanden i at kreere de mest fantastiske juletræer, der alle blev fremvist på en stor og meget populær udstilling. Vinderne vandt efter lokale forhold pænt store pengepræmier, og alle kunne sælge deres juletræer videre til firmaer, organisationer og hvem der ellers var interesserede i at have et juletræ stående, der ikke drysser, og kan bruges igen år efter år. Ud over juletræer, var der også en modekonkurrence med præmier til dem, der havde syet det flotteste tøj af plastikaffald.

Det er Jayapuras borgmester, der står bag initiativer, og det er 7. år konkurrencen kører. Under arrangementet, hvor vinderne blev kåret, modtog borgmesteren da også en pris for at være den mest innovative borgmester i Indonesien på affaldsområdet.

De mange gode initiativer til trods, er det dog langt fra nok i det store perspektiv. Men det viser en gryende bevidsthed, en vilje og et håb. Men papuanerne har brug for opbakning og støtte - både moralsk og lovgivning - for plastikkatastrofen er global, og ingen kan håndtere den alene.

Vores ekspedition er nu afmønstret på havnen i Sorong. Men vi fortsætter vores arbejde i Danmark, og forhåbentligt får vi også mulighed for at fortsætte vores færd ude i verden.

Af Torsten Geertz og Lisbeth Engbo, Ekspedition Plastik

Fotos: Torsten Geertz, Laura Lerche Hytting, Andrin Fretz, Lisbeth Engbo